Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læs den pædagogisk læreplan

Pædagogiske læreplan, Rødovre Kommune 2023-2024

 

Billedet af en hule

 

Børneinstitutionen Søtorp

Indholdsfortegnelse

1.    Indledning
2.    Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3.    Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1. Børnesyn
3.2. Dannelse og børneperspektivet
3.3. Leg
3.4. Læring
3.5. Børnefælleskaber
4.    Pædagogiske læringsmiljøer
5.    Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2021 til 2022
6.    Forældresamarbejdet
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2. Det brede forældresamarbejde
7.    Børn i udsatte positioner
8.    Overgange
9.    Lokalsamfundet
10.  Evalueringskultur (dokumentation)
11. Handleplan
12. Gennemførelse af evaluering, delevaluering forår 2024 og evaluering foråret 2025

 

1.    Indledning

I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud. 
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.
Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
•    Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
•    At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer. 
•    Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. 
•    Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
•    Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil. 
•    Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering, til udvikling.
•    At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
•    At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
•    At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
•    At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
•    At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, overgange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.

2.        Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud

Børneinstitutionen Søtorp er i fuld gang med implementeringen af en naturfaglig profil, der skal være gennemgående for den pædagogiske praksis. Aktivt udeliv og natur giver et utal af muligheder for, at skabe stimulerende og udfordrende læringsmiljøer, der sikre barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring. Natur og udeliv er medskabende for det gode børneliv med sunde raske og velfungerende børn.  Børneinstitutionen Søtorp er placeret i et villakvarter tæt ved Roskildevej og Damhussøen, i Rødovres østlige del, og har tilknyttet en skovhytte i Hareskoven.  Søtorp rummer i det daglige ca. 130 børn og ca 30 medarbejdere. 
Søtorp's åbningstid er mandag – torsdag kl. 7-17, og fredag 7-16
Børnene der skal i skoven, bliver dagligt hentet af børnehavebussen kl. 8.30 og vender tilbage til Søtorp kl. ca. 16.00, fredag kl. 15.30
Alle børnehavebørn får mulighed for at benytte sig af skovtilbuddet i et 6 ugers rul. (2 uger i skov / 4 uger hjemme i institutionen)
Søtorp's afdeling i Rødovre udgøres af en større ét plans bygning, samt en ny tilbygning, hvor de 3 vuggestueteam er fordelt omkring et stort fællesrum. De 3 børnehaveteam har en separat ny tilbygning, hvor de er på skift mellem Søtorp Rødovre og Søtorp Hareskoven. 
I Søtorp har vi således 3 vuggestueteam; Tissemyrerne med 21 børn, Humlebierne med 16 børn og Spirene med 16 børn, i alt ca 50 vuggestuebørn. I Rødovre kommune er der ”vippenormering”, hvilket betyder at der i perioder vil være færre eller flere børn i det enkelte team. I børnehaven er der 3 team med 24 børn i hver; Team Rævebanden, Team Bæverbanden og Team Uglerne     
I Søtorp er vi i fuld gang med at skabe en klar tydelig naturfaglig profil. 
Naturen er noget særligt og den kan noget særligt. I naturen er børn og voksne frie – vi er frie for fysiske rammer og der er ingen begrænsninger for fantasien. I naturen lærer vi at begå os – at passe på os selv, hinanden og vores omgivelser. Vi lærer om livscyklus, forandring som en naturlig del af livet og om hvordan alting har en start, en midte og en slutning. I Søtorp har vi en naturprofil, der tager udgangspunkt i årets gang, at naturen sover om vinteren, vågner om foråret, er i gang om sommeren og bliver træt om efteråret. Hver årstid har sine muligheder, og børnene lærer både noget om deres omgivelser og om dem selv.
Naturen appellerer til sanserne, og vi mærker, dufter og føler mere intensivt i naturen. Børns sansestimulation er langt højere når de er aktive i naturen. Vi oplever mod, at prøve grænser, at øve sig og blive bedre. De får i større grad mulighed for ro og fordybelse i en travl hverdag, hvilket medvirker til, at børnenes trivsel højnes og giver dem bedre læringsmuligheder og stærkere sociale relationer.
Natur er mere end hvad vi finder i skov, mark og eng. Naturen er også omkring os – på legepladsen, i vores akvarier og terrarier. Naturen bringes med ind i huset og integreres i institutionens liv. Naturen er vores omdrejningspunkt og vores udgangspunkt.

3.          Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn

I Søtorp forholder vi os aktivt og refleksivt til hvordan de fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljøer vi op-stiller med og omkring børnegrupperne forholder sig til de tolv nationale mål (to for hvert læreplanstema), som er:
Alsidig personlig udvikling:
1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn kan udfolde, udforsker og erfare sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund
2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering

Social udvikling:

3) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
4) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Kommunikation og sprog:

5) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 
6) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. 
Naturen tilbyder en rig mulighed for, at børnene bruger deres fantasi som grobund for den sproglige udvikling. Nye begreber bliver præsenteret, når vi bevæger os rundt og leger i terrænet, og der sættes ord på sanseoplevelser, flora og fauna. Børn udvikler deres sproglige forståelse i relationer og i leg med andre børn.

Krop, sanser og bevægelse:

7) Det pædagogiske læringsmiljø, skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
8) Det pædagogiske læringsmiljø, skal understøtte, at alle børn oplever krops og bevægelsesglæde, både i ro og aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder de kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Natur, udeliv og science:

9) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for, at opleve menneskets forbundethed med naturen, hvad jord til bord konceptet gør for vores sundhed og giver børnene en begyndende forståelse af betydningen for en bæredygtig udvikling. 
10) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Kultur, æstetik og fællesskab:

11) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
12) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn, får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
 

 

Institutionens pædagogiske grundlag og det brede læringssyn

3.1.    Børnesyn

Det at være barn har værdi i sig selv. I Søtorp anskuer vi således barndommen som mere end blot en fase, som hvert enkelt menneske skal igennem for at blive voksen. Med synet på barndommen som havende værdi i sig selv, tager vi derfor udgangspunkt i hvordan børnene lever deres hverdag i Søtorp, og deraf følger at alle pædagogiske initiativer, det være sig måden vi går til rutinesituationer som spisning, bleskift eller tøjskift i garderoben eller vokseninitierede aktiviteter forgå med udgangspunkt i hvordan det er at være barn i den pågældende situation. Vores læringssyn bygger på den anerkendende tilgang, hvor vi ser barnet som kompetent og unikt. Ligeledes tager vores læringssyn udgangspunkt i en holistisk tilgang, hvor vi ser på det hele barn og barnets unikke kompetencer og udtryksformer.

Børn skal have tid og rum til at opleve, undersøge og opdage de elementer, som omgiver dem. Vi medvirker til at styrke børnenes selvstændighed, eventyrlyst, opmærksomhed og bevidsthed om bl.a. faremomenter i naturen, hvilke gør dem til modige og dygtige beslutningstagere. De bliver kreative i deres tanker, samarbejdsvillige i gruppen og skabe derved en stærk og robust personlighed.
Den enkelte aktivitet skal give umiddelbar mening for børnene, og bidrage til børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse - og gør det ikke det, er det os, som fagprofessionelle, der må finde nye veje. Vi anskuer hvert enkelt barn som unikt og med ret til deres meninger og individuelle følelsesliv.

3.2.    Dannelse og børneperspektivet

Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. I dannelsesprocessen kan naturens udfordringer være mangeartede og stærkt varierede. Kontinuerlig adgang til ude liv og natur året rundt, er en afgørende faktorer, når børnenes erfaringer med og evner til at håndtere udfordringer og problemer skal trænes. Det er også her, midt i den direkte oplevelse af årets kredsløb og naturens mangfoldighed, at børnene tilegner sig en forståelse af vigtigheden ved gensidighed, samarbejde og at kunne tage vare på både sig selv, sine kammerater og den omgivende natur. 
I Søtorp arbejder vi aktivt med inddragelse og medbestemmelse for børnene i dagligdagen ifm. udvælgelse af aktiviteter, praktiske gøremål og evaluering. Børnenes stemme høres i det daglige og figurerer derudover også i vores børne miljø vurdering. Vi arbejder konkret med respekt for, og anerkendelse af, forskelligheder i udtryk, meninger og følelser.

3.3.    Leg

Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af dagtilbuddet. Børnenes leg er udgangspunktet for Søtorp's praksis. Gennem legen tilegner børn sig fysiske, psykiske og sociale færdigheder, som de anvender livet igennem. Det er i legen vi finder vores afsæt til at planlægge pædagogiske aktiviteter, det er hér vi følger børnenes spor, leger med og lader børnene tage styring og ledelse på egen hverdag. Naturen er et stort sansehav, og børnene har rig mulighed for at få stimuleret og kendskab til de forskellige sanser igennem deres leg og udforskning af naturen og vi mener, at børnene opnår større kropsbevidsthed gennem leg, samtale og fysisk aktivitet i naturen.
Det er hér vi støtter til hensigtsmæssige handleformer (såvel sproglige som fysiske), og det er hér vi anerkender børnenes følelsesliv og bekræfter og leder på positiv facon.

3.4.    Læring

Læring skal forstås bredt, og læring sker f.eks. gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter, udforskning af naturen og ved at blive udfordret. 
En stor inspirationskilde i børns læring er naturen, som er et kæmpemæssigt sansebombardement af lyde, dufte og visuelle indtryk. 
Børns skabertrang stimuleres ved at indsamle naturens materialer, hvilket medvirker til at skabe æstetiske udtryk og udfordrende aktiviteter. Det skaber muligheder for at udvikle og styrke fantasien, og forestillingsevne højnes samtidig med en forståelsen for færden i naturen skal tilgås med respekt og ydmyghed.
Naturen er det perfekte læringsrum for børnenes kropslige erfaringer og udvikling. Igennem børns egen kraft og aktiv handlen i aktiviteter og leg styrkes deres krop, bevægelse og motorik. Hvilket gælder både grov- og finmotorik.
I Søtorp ses læring som det, der opstår i en vekselvirkning mellem de planlagte vokseninitierede aktiviteter, de spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og de daglige pædagogiske rutiner. Læringen foregår hér på forskellige niveauer, og graden af selv- og medbestemmelse er varierende, alt efter aktivitetens karakter.

3.5.       Børnefælleskaber

Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
I Søtorp arbejder vi fokuseret for at åbne børnenes perspektiv på deres fysiske, psykiske og sociale omverden. Til det formål organiseres dagligdagen ud fra en team-tankegang. Det indebærer, at børnene, ud over tilhørsforholdet til deres enkelte stue, har et bredere tilknytningsforhold til et team, der består af egen stue og en tilknyttet stue, der i dagligdagen er stærkt forbundne i leg og aktiviteter. Herved opnår børnene en bredere referenceramme, har flere umiddelbare muligheder for at indgå i sociale fællesskaber og opnå en højere grad af social mobilitet. Gennem teamsamarbejdet opnår det pædagogiske personale også en bredere nuancering af deres forståelser af børnene og deres fællesskaber og kan således på kvalificeret vis understøtte børnenes leg og sociale udvikling. Legen har hér mulighed for at brede sig på tværs af stuerne i hele teamet og bredere endnu, hvis lejligheden byder sig. Ligeledes gives der plads og rum til børn, der måtte have behov for det nære og trygge i egen stue og de fællesskaber, der måtte være adgang til hér - hele tiden med det pædagogiske personales støtte til at åbne døre til bredere fællesskaber.

4.        Pædagogiske læringsmiljøer

Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børns læring. 
Børns oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når børn observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når børn mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever børn, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. 
Ved at sanse og være i naturen, erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlaget for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Børn lærer at drage omsorg for og udvise respekt for træer, planter, dyr og naturen som helhed. De oplever på egen krop naturfænomener og naturlove, når de gennem leg, 'eksperimenter' og aktivt lærer naturen omkring os at kende. Med tiden kan børnene sætte navn på forskellige dyr, planter og naturfænomener. Børnene er ude i al slags vejr - året rundt.
I Søtorp tager de pædagogiske læringsmiljøer udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, og det enkeltes barn udviklingsmuligheder. Derfor er vi i øjeblikket i gang med at udarbejde daglige rolle fordelings modeller, der skal anvendes systematisk blandt det pædagogiske personale, så vi sikrer, at der gives rum til at man som fagprofessionel kan positionere sig på relevant vis ift. børnene. Herigennem vil vi bl.a. arbejde hen imod at legen helliges, og at det pædagogiske personale, hvis rolle det er at være legende, igangsættende eller følgende, med og omkring børnegruppen, rent faktisk har mulighed for det, mens andre kan hellige sig rutinesituationer eller andet. Herigennem muliggør vi også, at de læringsmiljøer, der opstilles omkring børnene kan udformes og evalueres på et kvalitativt grundlag, med udgangspunkt i den relevante børnegruppes interesser og udviklingsmuligheder. Ligeledes skabes der tydelighed og heraf følgende tryghed for såvel børn som pædagogiske medarbejdere, da rollefordelingen italesættes og synliggøres, så alle ved hvem der har hvilke roller.


5.    Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2025

I Søtorp har vi for den nuværende periode udvalgt følgende særligt fokuserede indsats
Fokus på skabelse af en god evalueringskultur med elementerne systematik, dokumentation, databaseret, målbart. Søtorp er under forandring og arbejder på, at skabe en god organisering og strukturering, hvor der udarbejdes en større systematik for at sikre at alle børn har samme chancelighed og lige deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne. Da Søtorp har en ny ledelse og er i en forandringsproces er fokus på udviklingen af en fælles forståelse for den styrkede læreplan og det pædagogiske grundlag. 
Søtorp er ved at skabe og implementere en naturfaglig profil, der skal være styrende for den pædagogiske praksis. Profilen skal kunne ses i hele Søtorp og være den røde tråd, der binder Søtorp sammen med vuggestue og børnehaven og børnehave og skoven. Der er fokus på, at skabe en fælles forståelse for profilen.  
Dagtilbudsreformen sætter særligt fokus på legens betydning og værdi, og derfor er det vigtigt, at vi får skabt de bedst mulige rammer for børnenes leg i Søtorp. Det indebærer også, at det pædagogiske personale anskuer leg som et fælles anliggende, som de deltager i, inviterer til og inviteres til.
I erkendelsen af, at børn ikke har en medfødt evne til at lege, men skal lære at lege og med tiden mestrer flere og flere aspekter af den, er det derfor vigtigt, at kompetente fagprofessionelle støtter denne udvikling – og derfor er voksendeltagelsen i leg vigtig. 
Se endvidere afsnittet om pædagogisk tilsyn og handeplan.

6.          Forældresamarbejdet

Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring. I Søtorp tager vi udgangspunkt i en tanke omkring det forpligtende fællesskab - arbejdet med og omkring barnets udvikling og læring er derfor et fælles anliggende mellem forældre og institutionen, hvor der tages gensidigt ansvar for barnets samlede trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi vægter derfor den åbne, ærlige, tydelige og respektfulde dialog højt og inviterer til faste, periodiske samtaler med udgangspunkt i det enkelte barn. Disse samtaler fordeles, så der minimum årligt indbydes til samtaler med hjemmet omkring det enkelte barn, ligesom forældre eller personale også henvender sig til hinanden efter behov, der går ud over den daglige dialog.
Gennem AULA udsendes dag- eller ugesedler, hvorigennem forældre kan få indsigt i børnenes daglige gøren og laden, hvad der optager dem og derfor også har mulighed for at gribe interesser i hjemmet.
Flere gange årligt inviterer vi desuden til aftenarrangementer med fokus på det sociale samvær og det at mødes i og omkring fællesskabet i en kontekst, der strækker sig videre end blot mødet i garderoben.

6.1.    Samarbejde med Forældrebestyrelsen

Søtorp's forældrebestyrelse vælges på det årlige forældremøde, der indtil videre er placeret i september måned. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en toårig periode, og er valgt forskudt, således at kun halvdelen af bestyrelsen er på valg årligt. Herigennem sikres kontinuitet og tab af viden søges mindsket herved. På kommende bestyrelsesmøder, efter nyvalg i september 2021 skal dette muligvis revideres, så bestyrelsesarbejdet på bedre vis flugter med den progressionen i bestyrelsesarbejdet.
Bestyrelsen drøfter bl.a. de pædagogiske, økonomiske og personalemæssige principper og forhold for institutionen og prioriteringer ift. dette, der ligger ud over de ledelsesmæssige. Ligeledes fastsætter bestyrelsen de ydre rammer for den forældrebetalte frokostordning, kostpolitik m.v.
Bestyrelsen agerer aktiv medspiller ift. dagens gang i Søtorp og er en vigtig og værdsat samarbejdspartner for ledelsen.

7.         Børn i udsatte positioner

Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter. I arbejdet med børn i udsatte positioner bliver den daglige organisering og rollefordeling igen af yderste vigtighed i Søtorp. Det er igennem den kvalitative organisering, at vi kan arbejde mod at få støttet de børn, der f.eks. står på randen af børnefællesskaberne, til at have den fornødne sociale mobilitet, der kræves for at kunne bevæge sig mellem de forskellige arenaer og læringsmiljøer, de møder i deres dagligdag. Også hér er det forpligtende fællesskab på såvel voksen- som børne niveau i højsædet. Den åbne, ærlige, tydelige og respektfulde kommunikation mellem institution, forældre og evt. eksterne parter er hér en vigtig forudsætning for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Da vi er en del af Rødovre Kommune arbejder vi desuden med udgangspunkt i LTU-modellen, der er en fælles faglig model til refleksion omkring et barn, som vi måtte opleve som havende visse udfordringer.

8.           Overgange

Sammenhæng handler bl.a. om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed m.v. I Søtorp arbejder vi som nævnt med faste samtaler ifm. forældresamarbejdet. Disse samtaler tjener dog også det formål at styrke overgangen mellem vores forskellige grupper i Søtorp - og før og efter; introsamtale ifm. opstart i institutionen, samtale ved overgang til mellemgruppe og igen ved overgang til børnehave. Disse samtaler afholdes for at sikre de bedste muligheder for sammenhæng i børnelivet og for at sørge for, at de rigtige personer omkring barnet har den relevante information, der skal til for på bedst mulig vis at understøtte barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Forud for opstart i institution inviteres forældre og børn til at komme på besøg og stifte bekendtskab med vores rammer, og få en personlig rundvisning med én af Søtorp's pædagogiske medarbejdere. Ved overgang mellem grupperne internt arrangeres også besøgsdage, hvor barnet eller evt. en mindre børnegruppe, går på besøg i barnets eller børnegruppens kommende stue eller gruppe.
Forud for skolestart indgår Søtorp's kommende skolestartere i Rødovres almene overgangsproces, der for nuværende kendetegnes ved fælles litteratur, fælles ture til Rådhus, ture i naturen m.m., der anvendes i arbejdet med og omkring skolestarterne.
I Søtorp anskuer vi, som tidligere nævnt, ikke blot barndommen som en fase, som børnene skal igennem i rejsen mod noget videre, men som en værdifuld periode, der har værdi i sig selv.
Dette skinner også igennem i vores skoleforberedende arbejde, som centreret sig mere om livsduelighed end blot forberedelse til skolen. Vi har derfor fokus især på almene sociale færdigheder i denne periode, herunder at respektere andres grænser og meninger, at kunne lytte aktivt, vente på tur, at tage ordet i forsamlinger, og at drage passende omsorg for andre og kunne udvise empati, frem for specifikke skole-relaterede færdigheder som bogstavkendskab m.m., som dog gribes og understøttes såfremt det giver mening ift. børnegruppens spor, interesser og udviklingsmuligheder.

9.           Lokalsamfundet

I Søtorp søger vi at gøre brug af vores lokalsamfund i videst mulig udstrækning. P.t. samarbejdes der bl.a. med et lokalt plejehjem vedr. besøgsdag ifm. luciaoptog i december, vi deltager så vidt muligt i en lokal fodboldforenings årlige turnering, og vi gør brug af såvel bibliotek og kulturelle tilbud i kommunen, så vidt det er lad sig gøre.
Ligeledes er vores fysiske placering i nærheden af Damhusengen også et incitament til at søge udelivet så meget som muligt, ligesom vi gør brug af vores nærhed til Rødovre Kommunes Byggelegeplads m.v.
I ferier også ekstra brug af vores skovbørnehave, hvor alle børnehavebørn får mulighed for at stifte bekendtskab med denne særlige del af vores hverdag.

10.    Evalueringskultur og evaluering af læreplanen

Søtorp er under forandring, hvilket betyder at der er fokus på systematik og tydlige pædagogiske målsætninger. Der arbejdes med implementering af en systematisk indsats med fokus på det gode børneliv, skabelse af dokumenterbare læringsmiljøer og en højere grad af voksenstyret aktiviteter. Dette udføres i praksis ved fokus på systematik i teammøder, med en undersøgende tilgang og dokumentation af læringsmiljøer. Her peger en gennemgang af det pædagogiske grundlag på et fokus på børneperspektivet, børneinddragelse (demokratisk forståelse) i den pædagogiske praksis – både i mere overordnet beslutninger, som i forhold til vigtige hverdagsrutiner. Der arbejdes med SMITTE modellen på teammøder, som på personalemøder. Her er fokus på at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskaberne. 
Der er fokus på at synliggøre og beskrive den pædagogiske praksis – særligt i forhold til den naturfaglige profil og særligt fokus på hverdagsrutinernes vigtighed i forhold til den store læring der ligger i disse. Målet er at der løbende evalueres på målene i rutinerne og organiseringen og der er en løbende tilpasning i forhold til børnegruppens behov og udviklingspotentiale, således at der løbende skabes stimulerende og udfordrende læringsmiljøer. 
Der er foretaget en grundig evaluering af den styrkede læreplan og den viser en stor sammenhæng mellem den styrkede læreplan, de pædagogiske mål og de pædagogiske læringsmiljøer - og den observeret, dokumenteret levede pædagogiske praksis. 
Som metode skabes et årshjul, der er styrende for den pædagogiske praksis – og hvor der månedligt sættes tydelige mål for den næste måned – og disse evalueres løbende på dels teammøder, og på fælles personalemøder. Der arbejdes på en mere fokuseret indsats i forhold til dataindsamling og dokumentation – eksempelvis med billeder, collager, dagssedler og løbende information til forældre. 
Søtorp har i året 2023 gennemført DGI certificering i ude leg, med fokus på udnytte hele legepladsens potentiale for at skabe gode læringsmiljøer, samt fokus på de voksnes rolle. Ud over certificeringen er der arbejdet med temaet børns leg på personalemøder, med fokus på roller i legene, de voksnes roller, legemønstre, børn på kanten af legen og børn der skal støttes i aktiv deltagelse i børne fællesskaberne. Der er arbejdet med materialet fra EVA, været gode debatter og diskussioner på personalemøderne. Der er skabt en fælles pædagogisk forståelse for legens vigtige betydning. 
På teammøder arbejdes der løbende med en kvalitativ gennemgang af det enkeltes barns trivsel for at sikre trivsel, udvikling, dannelse og læring. Redskabet er TOPI (Tidlig opsporing, pædagogisk indsats) hvor der arbejdes systematisk med barnets udvikling og trivsel. På teammøderne er der en fast mødeskabelon, der sikre en ensartethed og en større ensartethed i kvaliteten i det enkelte team. Her er fokus på evaluering af den pædagogiske praksis, særligt i forhold til de gode læringsmiljøer i bl.a. hverdagsrutinerne. Her sikres også lige deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne for det enkelte barn. Den pædagogiske praksis skal være under konstant bevågenhed og udfordres for at sikre fastholdelse og forandring i forhold til at skabe en høj pædagogisk kvalitet. På temamøderne evalueres barnets udvikling og trivsel og der skabes rammer og forudsætninger for at skabe mindre læringsmiljøer, der understøtter det enkeltes barns udvikling – og samtidig har fokus på at sikre, at barnet indgår i børnefællesskaberne i teamet.

I Søtorp afholder vi årlige forældresamtaler med udgangspunkt i Hjerne & Hjertets dialog profil. Dette gør vi for at højne kvaliteten af forældresamtalen, sikre en ensartethed på tværs af afdelinger og stuer, samtidig med at vi kommer hele vejen rundt om barnet. Dette evalueringsredskab anvendes også ved overgangen til skolen.

Når barnet fyldet 3 år, bliver barnet sprogvurderet i Søtorp. Dette gør vi for at sikre barnets fortsætte læring, trivsel og udvikling og for at sikre at læringsmiljøerne i Søtorp understøtter barnets sproglige kompetenceudvikling.
Som et led i implementeringen af en stærkere evalueringskultur arbejder Søtorp med LTU modellen (Læring, Trivsel & Udvikling), som er et refleksionsværktøj, der er udarbejdet af Rødovre kommune. Vi anvender systematisk LTU modellen med henblik på at skabe læringsmiljøer, der understøtter barnets og børnegruppens trivsel og udvikling. LTU modellen tvinger os til at reflektere over egen praksis og anskue barnets fra mange vikler. Derfor er LTU modellen en vigtig del i Søtorp’s refleksions- og evalueringskultur. 
I Søtorp er der fokus på at få skabt en varig evalueringskultur, hvor den pædagogiske praksis til stadighed undersøges, bliver udfordret og forandret. Der er fokus på at skabe en kultur, hvor der stilles åbne spørgsmål. Praksis bliver udforsket, der bliver indsamlet data af forskellige art og den pædagogiske praksis bliver dokumenteret.

11.    Handleplan

Der er i foråret gennemført pædagogisk tilsyn i Søtorp. Tilsynet peger på forskellige udviklingsmål, der er beskrevet i nedenstående handleplan. Handleplanen er et strategisk styringsredskab for Søtorp og vil løbende blive evalueret.

Pædagogisk tilsyn – handleplan Maj 2023
Tilsynet er gennemført som et uanmeldt tilsyn den 8. og 9. marts 2023, henholdsvis mellem kl. 9 og 12 samt mellem kl. 9 og 11. Den 8. marts 2023 blev der gennemført tilsynsobservation i hoved huset i Rødovre og den 9. marts i skovdelen i Værløse. Interview med pædagogisk personale 10. marts og interview med ledelsen 20. marts og dialog med bestyrelsen 12. april og efterfølgende handleplansmøde/dialog 12. april med ledelsen og pædagogisk konsulent Natalia.
Handleplanen gennemgået og godkendt i MED udvalg 17. maj 2023, Bestyrelsen gennemgået og godkendt 11. maj 2023 og gennemgået og godkendt på personalemøde 23. maj 2023

Ledelsen generelle indtryk i forbindelse med tilsyn og tilsynsrapport 2023; 
•    Generelt er der et genkendelig billede af den pædagogiske praksis observeret i tilsynet 
•    Forsat fokus på, at skabe fælles retning og pædagogisk grundlag 
•    Nysgerrighed på den divergerende opfattelse i personalegruppen af sammenhæng mellem visioner, planer og rammer for udvikling og Implementering af evalueringskultur i Søtorp – herunder systematik og metodik  
•    Fokus på det der lykkes, positivt og anerkendelse 
•    Vision om skabelse af en dagtilbud af høj kvalitet 
•    Vigtigt med det rette tempo

Forslag til handling; 
•    Tydeligere implementering af en refleksions & evalueringskultur  
•    Videreudvikling og implementering af Søtorp's naturfaglige profil, med særligt fokus på legen
•    Fokus på børneperspektivet, herunder medinddragelse, medindflydelse og selvhjulpenhed  
Inddragelse af forældre; 
•    Forældremøde, samt forældresamtaler med særligt fokus på medindflydelse i hverdagen 
•    Fokus på at understøtte barnets i selvhjulpenhed 
•    Fortsat inddragelse af forældrene i implementeringen af den naturfaglige profil 
Inddragelse af medarbejdere; 
•    Nysgerrighed på den divergerende opfattelse i personalegruppen af sammenhæng mellem visioner, planer og rammer for udvikling og implementering af evalueringskultur i Søtorp – herunder systematik og metodik  
•    Mere tydelig ramme for arbejdet med for arbejdet med udvikling og implementering af refleksions – og evalueringskultur i Søtorp 
•    Fokus på at understøtte personalet i udvikling af ejerskab i forhold til refleksions - & evalueringskultur, systematik og metodik 
•    Hvordan kan ledelsen skabe rammen for – og understøtte personalets interesse for arbejdet med børneperspektivet  
•    Fokus på at skabe en tydeligere fælles forståelse af den naturfaglige profil

Hjælp fra andre; 
•    Oplæg vedr. evaluerings v. konsulent Ida Lund Andersen 
•    Flere faglige fyrtårne 
•    DGI certificering i naturlig leg 
•    Flere LTU processtyrer 
•    Flere kurser for praktikvejledere og flere på kursus i natur – og udeliv 
•    Grønne spirer flag ansøges – evt. hjælp fra Nanna

Tidsplan og handlinger; 
Naturfaglig profil 
•    Marts 2023; Pædagogisk dag med målsætning & rammesætning for DGI naturlig ude lege – oplæg af DGI konsulenter og gennemgang af legepladsens muligheder 
•    April 2023; opfølgning på afdelingsmøder, navne og betegnelser på legepladsen 
•    23. maj 2023; DGI konsulenterne kommer og gennemføre aktiviteter på legepladsen (uderummet),  samt efterfølgende feed back & vejledning. Personalemøde med tema om leg & børn i udsatte positioner 
•    Maj – august 203; gennemførelse af aktiviteter og fokus på natur og aktivt udeliv, samt leg 
•    August; slut august -  Personalemøde med opfølgning af leg i uderummet 
•    September; pædagogisk dag (lørdag) – DGI kommer og afslutter certificeringen. Oplæg og aktiviteter i uderummet 
•    April 2024; fortsat fokus på den naturfaglige profil – pædagogisk dag i april 2024, samt eventuelle kurser Grønne Spire, samt eventuel ansøgning om grønne spire flag, samt bæredygtigheds flag

Refleksions & evalueringskultur
•    Foråret 2023; ledelsen deltager i stuemøder i afdelingerne – intro 
•    Sommer 2023; ledelse observationer af praksis i forbindelse med DGI projekt, aktiviteter, samt understøtter dette 
•    August; fortsættelse af rammesætning og understøttelse af evalueringskultur i forbindelse af aktiviteter – souschef og evt. afdelingsleder er tovholder på processen 
•    Oktober; slut oktober – oplæg af refleksionsmetoder på personalemøde af Ida (24. oktober) 
•    Oktober og fremefter; fortsat fokus på refleksions & evalueringskultur. Skabe kobling mellem børneperspektivet & evalueringskultur

Børneperspektiv 
•    Oktober 2023; slut oktober –opstart på personalemøde – planlægning i fællesskab af de kommende aktiviteter i forbindelse med fokus på børneperspektiv. Hvordan arbejder vi med det i Søtorp, herunder inddragelse af forældre 
•    November 2023 – og fremefter arbejdes med børneperspektivet, medinddragelse, medindflydelse. Dette beskrives ligeledes i den styrkede læreplans fokuspunkter for 2023-2025.

12.    Gennemførelse af evaluering, delevaluering forår 2024 og evaluering foråret 2025

Der gennemføres en mere grundig evaluering af de fastsatte mål med henblik på, at skabe en udviklende pædagogisk praksis – særligt med fokus på en fælles forståelse af det pædagogiske grundlag. Her vil ledelse, personale og bestyrelse evaluere om den ønskede effekt af forandringerne er opnået – er der en sammenhæng i hele Søtorp og er der en begyndende forståelse blandt forældre, børn, personale og ledelse for hvad der kendetegner en institution med en klar naturfaglig profil.  Der er en forventning om, at den styrkede læreplan understøtter den pædagogiske praksis og sikre at alle børn i Søtorp er en del af børnefællesskaberne og at den sikre fokus på barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.