Tilsynsnotat- Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2022-2023

Pædagogisk tilsyn i: Søtorp
Pædagogisk tilsynsførende: Natalia Olsen
Tilsynet er uanmeldt

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 

Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildigheds aspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.

Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder. 

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring 

Tilsynet er gennemført som et uanmeldt tilsyn den 8. og 9. marts henholdsvis mellem kl. 9 og 12 samt mellem kl. 9 og 11. Den 8. marts 2023 blev der gennemført tilsynsobservation i hovedhuset i Rødovre og den 9. marts i skovdelen i Værløse.

Datagrundlag

I Søtorp blev der sprogvurderet 7 3-årige i 2021, hvilket udgør 30 % af alle treårige på årgangen.

De uddannede pædagoger udgjorde 48% af det pædagogiske personale i april 2022. De resterende 52% af medarbejdergruppen var de pædagogiske medhjælpere uden uddannelse inden for det pædagogiske felt.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord:

Søtorp er et integreret dagtilbud med naturprofil. Søtorp har to afdelinger, hvoraf den ene ligger i den sydøstlige del af Rødovre tæt på Damhussøen og Skovhuset i Værløse udgør den anden del af Søtorp. Alle børnehavebørn har mulighed for at komme til skovhuset med det tilhørende naturområde med jævne mellemrum, da alle børnehavebørn deltager i det såkaldte skovrul: to uger i skoven og fire uger i byen.

Søtorp arbejder aktivt med implementering af naturprofil, hvilket godt kan ses i børnehaven. I vuggestuen er der fortsat plads til en bedre udnyttelse af de naturfaglige aspekter i den daglige pædagogiske praksis, som er mulige inden for institutionens profil.

Generelt ser børnene ud til at trives i Søtorp. Gennem tilsynsobservationen mødte tilsynsførende flere glade og nysgerrige børn samt flere engagerede og støttende voksne. Desuden oplevede tilsynsførende flere eksempler på de gode relationer og samspilsøjeblikke mellem børn og voksne samt børnene imellem. Søtorp fremstår også som en institution med en vis variation i den pædagogiske kvalitet, som børn og forældre bliver mødt med til dagligt. Kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer er ligeledes varierende og efterlader plads til udvikling, som både ledelsen og personalet med fordel kan arbejde med.  

Generel indsats

Det fremstår tydeligt af både observationen og medarbejderinterviewet, at der arbejdes med børneperspektivet i Søtorp. Det arbejde bør videreføres, understøttes og systematiseres. Forældresamarbejde er også en prioriteret del af den pædagogiske praksis i huset, hvilket ligeledes bør videreføres. 

De gode læringsmiljøer, som særlig tydeligt fremstår i skoven, giver grobund for børnenes positive udvikling og læring, herunder understøtter de positive relationer børnene imellem og på tværs af børn og voksne.  I det hele taget bør det gode arbejde med udvikling af læringsmiljøer fastholdes og udbredes til resten af huset. 

Fokuseret indsats

Den oplevede variation i kvaliteten af den pædagogiske praksis bør der arbejdes systematisk med. Dette kan ske blandt andet ved inddragelse og udvikling af en solid dokumentations-, refleksions- og evalueringskultur i huset. Her bør man undersøge de forskellige aspekter af de tilgængelige læringsmiljøer samt børnenes deltagelsesmuligheder igennem hele dagen. For at skabe bedre og mere ensartede læringsmiljøer i hele huset anbefales der ligeledes at se på muligheder for at gøre naturprofilen mere tydelig både i hovedhuset (på matriklen i Rødovre) især i vuggestuen.

Variationen i kvaliteten af samspillet børnene og de voksne imellem kalder ligeledes på ledelsesmæssig opmærksomhed og kontinuerlig indsats i form af sparring, målsætning og evaluering.

Målrettet optimering og strømligning af husets mødestruktur vil også være gavnlig i denne sammenhæng. 

Særlig indsats

Intet at bemærke

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion

Generelt ser børnene i Søtorp ud til at være glade og trygge. Flere voksne formår at skabe rolige og sikre læringsmiljøer, hvor børnene bliver støttet og guidet fx i forhold til konflikthåndtering og andre situationer, der opstår i løbet af dagen. Der ses også flere situationer, hvor børnenes initiativer bliver påskønnet, fulgt op og støttet af de voksne. Det er også tydeligt, at der er plads til legen på flere stuer og i flere sammenhænge. Flere voksne lykkes med at have længere dialoger med børnene, hvor de benytter en bred vifte af ord, tilføjer informationer og hjælper børnene med at udvikle på idéer og lege. Gennem observationen er der dog også set flere eksempler på mindre optimale situationer. Fx situationer, hvor de voksne benytter en meget begrænset verbal kommunikation i samspil med børnene, og hvor de voksnes beslutninger kommer til at have en negativ effekt på de læringsmiljøer, der folder sig ud i huset og for børnenes deltagelsesmuligheder.   

Søtorp er et integreret dagtilbud med naturprofil, hvilket afspejles i husets læreplan. Arbejde med implementering af naturprofil var også valgt som et af de fokusområder, som institutionen ønskede at arbejde med i årene 2021-22, hvilket godt kan ses i flere elementer af institutionens pædagogiske praksis. Dog må der konstateres, at der fortsat er plads til optimering af naturprofilen.

Eksempler

Vuggestuen:

En lille gruppe børn sidder ved bordet sammen men en voksen og spiser frokost. Barn X er færdig med at spise og viser, at det ønsker at komme ned. Den voksne siger: ”Er du helt færdig med at spise, X?” Barnet nikker og begynder at kravle ned. Barnet er nu kommet ned, tager sin tallerken og går hen til madvognen, hvor vedkommende stiller sin tallerken. Den voksne registrerer, at X har sat tallerken på plads: ”Ej, Hvor er du god, X!” X nikker: ”Ja!” og tager hagesmækken af. Barnet hopper nu væk fra bordet hen til tæppet. Den voksne henvender sig til X: ”Hov, X, kan du lige hoppe tilbage? Du mangler jo lige at tørre mund og hænder, før du kan smutte.” Barnet kommer hoppende tilbage og stiller sig klar til at tage imod en klud til at tørre munden og hænderne. Den voksne hjælper X og flere andre børn. Nu er der kommet endnu flere børn på tæppet. Den voksne henvender sig til børnene: ”Nu henter jeg nogle bøger, til dem, der har lyst til at kigge i bøgerne.” Flere børn hopper på tæppet og udbryder i kor: ”Jaaaa!” Et af børnene (barn Y) står fortsat ved bordet og kigger på nogle madrester, der ligger på stolen. Den voksne siger: ”Y, bare lad det være, jeg rydder det op senere! Bare kom med, hvis du har lyst!” Et par minutter efter sidder hele gruppen på tæppet, kigger på bøgerne og taler om det, der er i bøgerne. 

Børnehaven:

En gruppe børn sidder i et legehus ude på grunden. De har fundet nogle pinde og banker på husets vægge og tag. En voksen kommer forbi sammen med et par børn. de kigger ind og spørger: ”Hører jeg det rigtigt? Er det en sang, som I trommer?” Et af børnene svarer med et spørgsmål: ”Hvilken sang kan du høre?”, mens de andre fortsætter med at tromme. Den voksne finder en pind og siger: ”Nu skal I høre, hvilken sang jeg tror det er!” Vedkommende slår et par slag på taget og børnene siger: ”Kom bare ind! Der er plads!” Den voksne kommer ind i legehuset sammen med de børn, der kom med den voksne: ”Hør lige, hvad jeg havde hørt!” Den voksne begynder at slå en rytme, børnene slutter sig til en efter en: ”Kan I høre, hvilken sang det er?”, spørger den voksne. Et af børnene siger: ”Ja, det er jo Lille Peter edderkop!” Så synger de alle sammen sangen. Når sangen er over, spørger et af børnene: ”Hvem vil med mig ud og kravle i edderkoppespind?” Nogle børn kommer ud og løber hen til træerne, hvor rebet er spændt ud imellem træerne. Andre børn bliver siddende i legehuset med den voksne og fortsætter med at tromme og synge.

Vuggestuen:

Der er seks børn og tre voksne på stuen. 

Et barn sidder på skødet af en voksen. Barnet er ulykkeligt til at starte med, men bliver pludseligt optaget af nogle LEGO-klodser, der ligger på gulvet. Barnet tager en LEGO-hest og viser til den voksne, som nikker og siger: ” Uhu…” Barnet forsøger flere gange at få den voksnes opmærksomhed for at få hjælp til at sætte klodserne sammen, men uden held. 

Endnu et barn, kommer til den voksne. Barnet har en bog i hænderne, som det viser til den voksne. Den voksne kigger på barnet og på bogen og siger: ”Uhu…”

En voksen, der er ude på legepladsen, åbner døren til legepladsen og spørger om vanter til et af børnene, der er ude på legepladsen. En af de voksne på stuen rejser sig op og henter vanterne. Flere børn på stuen begynder at græde. På gulvet trækker der kulden. 

Et par minutter efter åbnes døren til legepladsen igen og en anden voksen skal ”lånes” til legepladsen. Den voksne rejser sig op fra gulvet og går til døren med et barn på armen. Endnu flere børn græder på stuen. Det tager tid for de tilstedeværende voksne at trøste børnene efterfølgende.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion

Ved begge observationer møder tilsynsførende børn og voksne, der ser ud til at trives i Søtorp. Der er set flere eksempler på vellykkede samspilssituationer, hvor de voksne agerer som positive rollemodeller, der støtter børnene og guider dem igennem forskellige mere eller mindre udfordrende dagligdagssituationer. Børnene er også gode til at kommunikere med hinanden og de voksne. De hjælper hinanden, reflekterer over forskellige spørgsmål, henvender sig til de voksne, der er i nærheden og opsøger de bestemte voksne, som de regner med kan hjælpe dem i bestemte tilfælde. De voksne fremstår for det meste som opmærksomme, nærværende og parate til at hjælpe børnene. Flere medarbejdere udviser bevidstheden om egen rolle i forhold til udvikling af børnenes egne kommunikationsstrategier og erfaringsdannelse. De er opmærksomme, deltager positivt i kommunikationen og opmuntrer børnene til at tale mere og hjælper med at udvide samtaler. Dog er det også tydeligt, at kvaliteten af samspillene mellem børn og voksne er varierende i huset, hvilket kalder på en ledelsesmæssig opmærksomhed og udvikling. 

I medarbejderinterviewet oplyser medarbejderne, at det interne kommunikations flow og kommunikationsveje med fordel kan optimeres. Det samme gør sig gældende i forhold til den daglige forældrerettede kommunikation, som på nuværende tidspunkt baserer sig primært på billedmateriale og med fordel kan suppleres med korte faglige beskrivelser. 

Eksempler

Børnehaven:

Flere børn er ved at tage tøj på for at komme ud på legepladsen. Et af de mindre børn har lagt sin flyvedragt på gulvet men har svært ved at gennemskue processen. Vedkommende står og kigger på flyvedragten og på de andre børn, der er i fuld gang med at tage deres tøj på. Den voksne får øje på barnet og siger: ”A, jeg hjælper dig lige om lidt, når jeg er færdig med at hjælpe B.” Barn C får også øje på A. C hjælper A ved at stille sig ved siden af A og siger: ”Se, vi skal lige rette benene ud, så kan du sætte dig der (peger på flyvedragten) og tage flyvedragten på!” A kigger og følger vejledningen. To minutter efter er flyvedragten på, og barnet står klar til at få støvler på. Nu er den voksne også klar til at hjælpe A med støvlerne og resten af påklædningen.

Vuggestuen:

Børn og voksne sidder ved bordene og synger, mens de venter på maden. De har nu sunget flere forskellige sange, som børnene nævner. Nu spørger barn D om en sang om et af børnenes navn. Den voksne siger: ”Jeg kan altså ikke huske lige præcis en sang om det navn, men vi kan prøve at synge navnesang, hvis I er med på det.” Flere børn nikker og siger: ”Ja!” Den voksne spørger børnene: ”Hvem skal vi starte med? Skal vi starte med dig – D?” D bekræfter valget. Når den del af sangen er færdig, skal man vælge endnu et navn. Den voksne spørger: ”E, må vi synge om dit navn og dig?” E siger: ”Nej” og turen går videre til F. Nogle minutter efter er maden klar og sangseancen afsluttes. 

Vuggestuen:

16 børn og seks voksne er på stuen og det er ved at være tid til frokost. Flere børn sidder ved bordene og andre er i gang med at lege. En af medarbejderne kommer fra den ene rum til det andet. Vedkommende spotter et barn, der sidder og leger, kommer hen til barnet og siger: ”Nu skal vi spise!” Barnet er optaget af legen og reagerer ikke på den voksnes henvendelse. Den voksne løfter barnet og tager vedkommende op til bordet. Barnet siger højlydt: ”Nej!”, men bliver sat på en høj stol ved bordet. Den voksne er allerede i gang med en anden samtale, mens vedkommende er ved at sætte barnet til bordet. Barnet hopper straks ned og vender tilbage til legen, men kommer selv op til bordet, lige så snart madvognen ankommer til stuen.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion

Søtorp har to afdelinger, som udgør rammen for flere gunstige læringsmiljøer, hvor børn kan udfolde deres fantasi, eksperimentere og afprøve hypoteser. Det er især tydeligt, at der arbejdes bevidst med både udendørs lærings miljøer i skovdelen i børnehaven. De fleste voksne i huset virker engagerede, understøtter børnenes lege og initiativer. Nogle af de vokseninitierede aktiviteter tager udgangspunkt i børnenes interesse (fx ”projekt” med at bygge en snemand), andre er rutineprægede, men fanger børnenes interesse spontant. Der er ligeledes set flere eksempler på nogle børneinitierede aktiviteter, der blev understøttet af nogle nærværende voksne på en fin måde.

Indretningsmæssigt kan der med fordel arbejdes på at optimere de fysiske og de æstetiske læringsmiljøer. Dette kan fx ske ved tydeligere organisering af legeområder eller interesse centre på stuerne, så børnene har nemmere ved at overskue legeredskaber og kan blive inspireret til nogle bestemte lege på bestemte områder. Der bør også skabes systematik omkring elementær oprydning og vask af legetøj. 

Nogle af de udstillede materialer bærer en tydelig reference til naturprofilen, men det er svært at afgøre, hvorvidt det bliver brugt af børn og voksne i dagligdagen. Derfor må det overvejes, hvordan de udstillet materialer kan indgå som aktiv understøttelse af aktiviteter på stuerne og hvor ofte det bør skiftes ud. Der kan med fordel udstilles flere af børnenes egne værker, der kan afspejle de aktuelle temaer, som stuerne arbejder med. Samtidigt vil det være en oplagt støtte til dialoger med børnene og forældrene om det, der sker i Søtorp.

De psykiske læringsmiljøer bærer præg af den varierende kvalitet, som de voksne i huset repræsenterer. Dette kalder på ledelsens opmærksomhed og handling.

Eksempler

Børnehaven:

En børnehavegruppe er ude på legepladsen. En mindre gruppe børn leger Kongen og prinsessen. Der er allerede både en konge og en prinsesse i legen, men der er endnu et barn, som ønsker at være prinsesse. En voksen får øje på situationen, kommer hen til børnene og spørger ind til legen. Vedkommende går i dialog med børnene og forklarer, at der kan være flere prinsesser i en kongefamilie: ”Hvis en konge og en dronning får flere døtre, vil de alle være prinsesser.” Nogle af børnene nikker genkendende og siger: ”Der kan også være flere prinser!” et af børnene konkluderer: ”Der kan i virkeligheden også være flere konger i verden, men skal vi lege det eller skal vi lege noget andet?” et par af børnene bliver optaget af muligheden for at kælke. De går i gang med at finde flere kælke. De tilbage blivende børn går i gang med at lege kongen og prinsessen.

Børnehaven:

Tre børn kælker fra en bakke. De har to kælke og de hjælper hinanden med at sætte sig på kælkene. Et af børnene hjælper det andet barn med at sætte sig på kælken og siger: ”Jeg kunne også godt tænke mig at kælke.” Barnet, som nu sidder på kalken, siger: ”Så bare sæt dig på kælken, så holder jeg igen med benene!” De tager turen sammen og kommer tilbage på toppen af bakken vildt begejstret: ”Det var det vildeste tur, jeg nogen sinde har prøvet!” ”Ja, det var vildere end i Bon-Bon-land!” De stiller sig på toppen og venter på det tredje barn. De fortæller om oplevelsen og kommer frem til, at turen ned ad bakken har været så ”vild” fordi de var to på kælken. Børnene bliver enige om, at de gerne vil prøve at kælke ned alle tre på en kælk. De er dog usikker på, om hvor langt de kommer til at køre, så de drøfter ruten med hinanden: ”Hvis vi kommer til at køre gennem hele skoven, må vi bremse med fødderne, ik?” ”Jo, og kig, hvis vi kører ned her (peger i en retning), så kan vi ramme det store træ.” ”Og hvis vi drejer denne vej, kan vi ramme den der sten!” Den voksne, som står i nærheden, kommer hen til børnene, lytter til drøftelsen, kigger sammen med børnene og ”godkender” ruten. Børnene vælger en sikker rute og sætter sig på kælken.  De kommer ikke til at køre gennem hele skoven, men børnene er enige om, at ”turen blev endnu vildere!”, når de var tre. 

Vuggestuen:

En voksen sidder med et par børn på gulvet. De snakker om, hvordan det går og om solen udenfor. Den voksne siger, at det er rigtig koldt i dag, selv om solen skinner. Et af børnene finder et plastikdyr på gulvet og viser til den voksne og det andet barn: ”En hest!” Den voksne spørger børnene, om de kan huske den gange, hvor Søtorp var på tur til bondegården. Det kunne børnene godt huske: ”Kan I også huske andre dyr, som vi har set på turen?” Et af børnene svarer: ”En ko –muh!” ”Det er rigtigt! Vi så en ko! Og en ko siger muh! Der var også andre dyr?” Samtalen fortsætter i et par minutter og udvikler sig til en sang, som de synger sammen: ”Jens Jensen har en bondegård!”

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion

Søtorp er kommet i gang med at udvikle og implementere husets refleksions- og evalueringskultur. Der er ved at blive uddannet nogle LTU (Læring-Trivsel-Udvikling) processtyrere, som i den nærmeste fremtid skal komme i gang med at gennemføre nogle LTU-forløb i huset. Det virker dog som om, der blandt personalet hersker tvivl om, hvilken konkret plan Søtorp har i forhold til udvikling af refleksions- og evalueringskultur og i hvilken retning den forventes at blive udviklet. Der er fx tvivl om rolle- og ansvarsfordeling og dermed også ledelsens forventning til personalet i denne sammenhæng. 

Flere stuer i Søtorp har været udfordret af enten mangel på uddannede personale eller personaleudskiftning, hvilket gør det vanskeligt at etablere et fælles fagligt fundament til at opbygge en fælles evalueringskultur, herunder en fælles praksis omkring dokumentation og dataindsamling.   

Det anbefales, at arbejdet med etablering og implementering af husets dokumentations-, refleksions- og evalueringskultur intensiveres. Det anbefales ligeledes, at der udarbejdes en klar ramme for denne proces og arbejdet bliver struktureret og systematisk.

Eksempler

I interviewet oplyser medarbejderne, at der på nuværende tidspunkt er forskel på, hvordan de forskellige stuer arbejder med dokumentation og dataindsamling. Nogle stuer indsamler billeddokumentation i hverdagen, som de gennemser og analyserer på stuemøder. Dette sker dog ikke systematisk. Medarbejderne peger også på forskel i forhold til hyppigheden af stuemøder: der afholdes stuemøder hver 3. uge i vuggestuen og hver 6. uge i børnehaven. 

Ifølge medarbejderne bruger samtlige stuer fx SMTTE-modellen til planlægning af de kommende aktiviteter på personalemøder, men dette arbejde er ikke systematiseret endnu. 

TOPI-vurderinger (tidlig opsporing og indsats) gennemføres hver 6. måned og Dialog modulet benyttes systematisk ved de årlige forældresamtaler i hele huset.

Medarbejderne efterlyser en tydelig ramme og retning for refleksions- og evalueringsindsats i huset, herunder klart definerede forventninger til stuer og de enkelte medarbejdere.