Velkommen til Børneinstitutionen Søtorp
Søtorp er fra 1. maj 2020 en institution med naturfaglig profil, hvilket vi er i fuld gang med at implementere. Det betyder, at aktivt udeliv og naturen er gennemgående fokus i både vuggestue og børnehave. Vores aktiviteter og pædagogiske læringsmiljøer tager udgangspunkt i naturens mangfoldighed og skal kunne ses i både inde i institutionen og udendørs. Ud over institutionen Søtorp råder vi over en spejderhytten Skjold i Hareskoven, hvor børnehavegrupperne er på skift en uge af gangen. Som forældre skal du skal du, som os, have en tro på, at aktivt udeliv og naturen er et fantastisk læringsmiljø, der understøtter det hele barns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Børneinstitutionen Søtorp er en stor, integreret institution med ca. 50 vuggestuepladser og 80 børnehavepladser. Søtorp er bygget op omkring et stort fællesrum med stuer på alle sider. Stuerne arbejder i mindre team, hvor fokus er på hele børnegruppen, som det enkeltes barns trivsel og udvikling. I forhold til den naturfaglige profil er Søtorp under forandring, hvilket betyder ændret læringsmiljøer, både inde og ude. Der vil i løbet af år 2021blive opført en tilbygning til børnehavegrupperne og legepladsen står over for en gennemgribende renovering, således at læringsmiljøerne understøtter vores naturfaglige profil.
Børneinstitutionen Søtorp har ud over den overordnet naturfaglige profil fokus på at skabe et høj kvalitets dagtilbud, hvor barnet mødes af engageret voksne, der bidrager med deres høje faglighed og kompetencer til, at skabe udviklende læringsmiljøer. I Søtorp er der fokus på omsorg, nærvær og tætte relationer og vi mener, at anerkendelse, forandring og dialog er nøgleord i vores praksis. Barnet skal have mulighed for udvikle hele sit unikke potentiale i trygge læringsmiljøer der sikre barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Så hvis du mener, at et højkvalitets dagtilbud med aktivt ude liv og natur er sundt og godt for dit barns trivsel og udvikling, så er Daginstitutionen Søtorp med en tydelig naturfaglig profil lige stedet for jer.
Hvis du har brug for at vide mere om Daginstitutionen Søtorp, vores naturfaglige profil og vores pædagogiske praksis, er du velkommen til en rundvisning. Hjemmesiden er under genetablering og derfor manglefuld, så kontakt os for yderligere.